Produktinformasjon
Hvem ville du være, hvis du kunne være hvem som helst? Det får den unge Ines (Victoria Carmen Sonne) en uventet chance for at finde ud af - og hun griber den i Daniel Denciks drømmende og poetiske film fra et smukt, gådefuldt Japan. Under en rejse i Norge med sin kæreste (Mikkel Boe Følsgaard) møder Ines tilfældigt den forførende, japanske Maria (Nagisa Morimoto). Et møde, der ender fatalt ude i vinterlandets barske ødemarker, men bliver en ny begyndelse for Ines, der snart befinder sig under et nyt navn i en fjern og fremmed by: Osaka. Et visitkort med navnet på en natklub fører hende dybt ind i en labyrintisk parallelverden, hvor identiteterne er lige så svævende som lyden af en nænsom saxofonsolo. En af stamgæsterne viser sig imidlertid at være lige så besat af den forsvundne Maria, som Ines selv er. MISS OSAKA er en noir badet i neon og nordlys med det danske stjernefrø Victoria Carmen Sonne i den altoverskyggende hovedrolle.